Blockchain er ikke kun bitcoin – det er meget mere

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
I disse dage bliver bitcoin omtalt i stort set alle medier. Værdien skulle angiveligt være opblæst og trække associationer til tulipanboblen. Men hvorfor alt den fokus på bitcoin. Hvad med det underliggende netværk? Blockchain.

Bitcoin er blevet et yderst populært taleemne, eftersom kryptovalutaen flere gange har nået ATH (all time high). Jeg har op til flere gange overhørt den gængse sætning; ”Jeg kiggede på bitcoin sidste år, men havde ikke lige nogle penge” eller ”Jeg vidste det var et sikkert hit, men vidste ikke hvordan jeg skulle investere i det”. Jeg tror desværre ikke de ved hvad en bitcoin helt præcist er, hvordan bitcoin kommer til og hvilken bagvedliggende teknologi, som holder bitcoin og andre kryptovalutaer i gang. Blockchain. Oversæt ordet fra engelsk til dansk og det vil give god mening. Bitcoinnetværket er dannet af flere tusinde blokke, hvor hver enkelt blok indeholder en reference til den forrige blok. Det vidunderlige ved blockchain er, at alle disse blokke er frit tilgængelige for alle i hele verden, det vil sige samtlige transaktioner kan ses af dig og mig. Vi kender dog ikke til ejerne bag de lange hash-værdier. Hvis du vil kigge nærmere på disse transaktioner, kan du tage et kig på Blockchain.info. Læs mere Blockchain er ikke kun bitcoin – det er meget mere