gratis teamspeak server

Guide: Gratis Teamspeak 3 server på under 10 min

Som studerende har man mange mange fordele, og en af disse er de fantastiske tilbud. Et af disse tilbud er “GitHub Student Developer Pack“, der indeholder mange 15 forskellige programmer. En af disse er en rabatkode til hjemmesiden DigitalOcean, hvor du kan have din egen Teamspeak 3 server, så du kan tale med dine venner i mens i spiller. Du vil få en 50$ rabatkode, hvis du bliver godkendt inde på GitHub. Ulempen ved denne pakke er den kun henvender sig til studerende indenfor IT, og det kan tage mellem 1-4 uger før man bliver godkendt. Du kan få 10$ med det samme, hvis du opretter dig direkte på DigitalOcean.com. Det vil give dig ca. et halvt års gratis hosting, da man kan slukke serveren ned og ikke betale for den, når man ikke bruger den. Hvis du følger mine trin i guiden, vil du have din egen Teamspeak server om 10 minutter.

Er det en god server?

Ja. En server hos DigitalOcean er af virkelig god kvalitet. I den billige pakke til 5$ pr. måned får du en server med 512MB ram og 1 CPU. Serveren er lokaliseret i London eller Amsterdam (det vælger du selv), så pingen er også rigtig god. Jeg har selv hostet en CS:GO server på denne pakke samt min Teamspeak server, som jeg gennemgår i denne guide. Du kan også læse min anden guide til at installere Counter Strike Global Offensive, så du både har en CS:GO server og en Teamspeak server. Den finder du lige her: Gratis CS:GO server

Oprettelse af servercreate droplet digitalocean

For at oprette en server i DigitalOcean, skal du trykke på “Create Droplet”, der er oppe i højre hjørne. Du skal nu udfylde nogle felter, som jeg vil gennemgå.

Choose an image: Vælg et styresystem til din server. Du skal vælge DEBIAN x64, og gerne den nyeste version. Det er nr. 4 i rækken af programmer.

Choose an image

Choose a size: Vælg en størrelse på din server. Som jeg tidligere har beskrevet, skal du vælge serveren med 512MB ram, 1 CPU og 20 GB SSD, der koster 5$ om måneden. Du kan også vælge den til 10$, hvis du gerne vil hoste andre spil eller hjemmesider.

Choose a datacenter region: Vælg en server lokaliseret tæt på dig. Jeg har god erfaring med servere i Amsterdam og London. Du kan selv se hvilken server, der giver den bedste forbindelse til din computer: http://speedtest-sfo1.digitalocean.com/

Select additional options: Her skal du ikke gøre noget. Gå videre til næste trin.

Add your SSH Keys: Her skal du heller ikke gøre noget.

Droplet Hostname: Vælg et navn til din server hos DigitalOcean. Det er ikke navnet på din Teamspeak server, så du kan kalde den hvad du vil.

Opsætningen på din server er nu færdig. Du skal dernæst trykke på “Create”, og vente i et par minutter til den er sat op. Herefter skal vi installere Teamspeak på serveren.

Log ind på din server

For at vi kan installere din Teamspeak server, skal du logge ind på din nye server hos DigitalOcean. Hvis du har en mac, skal du bare åbne søgefeltet og åbne “Terminal”. Hvis du sidder på en Windows, skal du installere programmet “Cygwin“. Hvis du vil bruge Cygwin, skal du under installationen ved “Select Packages”, der åbnes op og fylder hele skærmen, søge efter “OpenSSH” og trykke på “Net”. Du skal nu trykke på “Skip” og markere den anden box, der står under “Src?”.

Du skulle gerne have modtaget en email fra DigitalOcean, hvor du finder en IP-adresse på din nye server. Du kan ligeledes finde den i kontrolpanelet på DigitalOcean.

Du skal nu indtaste følgende tekst i Cygwin eller i Terminalen.

ssh root@ip

ip er selvfølgelig den ip du fik tilsendt via email. Du skal nu indtaste dit kodeord, som også står i din email. Den vil nu bede dig om at ændre kodeordet – vælg et du kan huske.

Hent Teamspeak 3 filerne

Vi skal først og fremmest downloade installationsfilerne af Teamspeak 3. Dette gør du ved at indtaste følgnede:

wget http://ftp.4players.de/pub/hosted/ts3/releases/3.0.10.3/teamspeak3-server_linux-amd64-3.0.10.3.tar.gz

Dette burde ikke tage mere end et par sekunder. Vi skal nu lave en bruger til serveren, som skal startes af brugeren. Du skriver derfor:

sudo adduser --disabled-login teamspeak3

Til de efterfølgende spørgsmål skal du bare trykke “enter”.

De hentede installationsfiler skal udpakkes, så vi kan køre Teamspeak 3.

tar xzf teamspeak3-server_linux-amd64-3.0.10.3.tar.gz

Flyt de udpakkede filer

For at flytte filerne skal du skrive:

sudo mv teamspeak3-server_linux-amd64 /usr/local/teamspeak3

Teamspeak3 brugeren skal nu have adgang til denne lokation:

sudo chown -R teamspeak3 /usr/local/teamspeak3

Start Teamspeak 3 serveren

Vi skal kunne tilgå serveren manuelt, så vi skal installere en FTP server. Den opsættes ved følgende:

apt-get install proftpd

Du skal igen skrive “yes” for at godkende installationen. Du kan nu tilgå serveren via en FTP klient såsom FileZilla. Du skal indtaste din servers IP-adresse, som du fik tilsendt via email i host, og indtaste brugernavnet “root” i feltet Username samt indtaste dit kodeord i feltet Password. Husk at skrive 22 i port. Du kan nu trykke QuickConnect, og vil have adgang til din server.

Når du er connectet til serveren via ftp, skal du trykke på den øverste mappe, så du ikke er inde i “root”. Herefter skal du gå til “/etc/init.d/”, hvor du indsætter filen teamspeak3, som du kan hente lige her: download.

Efter du har overført filen, skal du skrive følgende efter hinanden:

sudo chmod u+x /etc/init.d/teamspeak3
sudo update-rc.d teamspeak3 defaults
sudo service teamspeak3 start

Du vil nu kunne se et output, der viser noget lignende:

teamspeak 3 vigtig

Det er meget vigtigt du gemmer disse informationer, da vi skal bruge disse om 1 minut.

For en sikkerhedsskyld skal du åbne for port 9987 på din Teamspeak 3 server.

sudo ufw allow 9987/udp

Connect til din Teamspeak 3 server

Hvis du ikke allerede har hentet Teamspeak 3 klienten, kan du gøre det lige her: https://www.teamspeak.com/downloads

Tryk nu på connect og indtast IP-adressen på din Droplet, som du fik tilsendt via email. Du vælger selv dit eget navn. Jeg bruger bare serveradmin, som jeg fik tidligere.

Du vil nu se følgende boks:

teamspeak 3 privilege key

Du skal nu indtaste din token key, som du gemte før. Det er koden efter “token=”. Det ser således ud:

teamspeak 3 klient

Du har nu gjort krav på din egen server, og kan nu dele IP-adressen med dine venner, så de kan connecte til serveren og i kan tale sammen. Du kan ændre navnet på serveren og sætte en adgangskode, hvis du højreklikker på serveren og trykker på “Edit Virtual Server”.

teamspeak 3 edit

Sluk serveren når du ikke bruger den

Hvis du gerne vil have serveren i et halvt år, skal du huske at slukke serveren, når du ikke bruger Teamspeak serveren. Dette er en kort process.

Du skal starte med at slukke din server. Du logger ind på serveren, og skriver følgende:

sudo shutdown -h now

Serveren er nu slukket.

Du trykker nu på din server i kontrolpanelet, og trykker derefter på “Snapshots” ude i venstre side. Skriv en passende titel såsom “Backup af Teamspeak server”, og derefter sætter du processen i gang ved at trykke på Snapshot. Tryk nu på kontrolpanelet og tryk på “More” ud for din server. Derefter på destroy.

Når du vil starte din server igen, skal du trykke på “Images” i den øverste menu, og vælge det snapshop du tidligere har lavet. Den gendanner nu din server, og du kan bruge Teamspeak serveren igen.

Jeg håber du kunne bruge guiden. Skriv endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål eller ros 🙂

2 tanker om “Guide: Gratis Teamspeak 3 server på under 10 min”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *