seo

SEO tjekliste: 5 vigtige SEO punkter inden lancering

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Er du klar til at trykke på “LAUNCH”-knappen til Jeres helt nye side eller måske en komplet relancering af en eksisterende side? Vent! Der er måske et par SEO punkter du ikke har overvejet, eller i hvert fald ikke tillagt den værdi som det minimum bør have. Det kan være alt fra søgeordsanalyse, analyse af crawl budgettet til korrekt opsætning af sporing. Jeg gennemgår 5 kritiske punkter, som  man bør tillægge et minimum af fokus og gerne mere ift. den branche I er i.

1. Passende søgeord til URL’er

For at optimere en side til de rette brugere, er det yderst vigtigt man foretager en korrekt søgeordsanalyse, da man ellers ikke kan optimere sin side ift. enkelte keywords og forbedre flowet for brugerne. En udbredt fejl er, at bruge nogle få minutter på at finde søgeord i ny og næ, når man vælger at bruge tiden på at skrive et indlæg. Man bør som minimum have et excel dokument med flere hundrede søgeord, når man er ved at lancere et helt nyt site eller relancere siden, så den får nye URL-struktur eller de mest relevante søgeord ændres til andre.

Det kan være god læring for sig selv og til fremtidig brug, hvis man noterer alle URL’er i første orden til sit domæne. Det kan fx. være Cewe.dk som gerne vil danne sig et overblik over deres undersider. Lad os tage udgangspunkt i deres underside til vægdekorationer;

http://www.cewefotobog.dk/produkter/andre-cewe-produkter/vaegdekorationer.html

Denne underside skal gerne ramme de brugere i Google, som kunne have interesse i vægdekorationer. De vil ligeledes slå på, at produktet er af den bedste kvalitet på markedet. Vi er nu kommet frem til at sidetitlen skal indeholde søgeordene “Vægdekoration” og “unik”. Dette kan ses ud fra deres sidetitel; CEWE vægdekorationer Dine billeder som unik vægdekoration

Den dygtige marketer har allerede gennemgået sine undersider for optimeringspotentiale, så det må helt sikkert være en fejl hvis du ikke har gjort det 🙂 Ved at kigge kritisk på sine URL’er og hvilke søgeord som er passende ti lden givne underside, kan man hurtigt danne sig et overblik over hele sidens søgeord og hele tiden have disse søgeord in mente ved ekstern linkbuilding eller et gæsteindlæg.

2. Tilgængelighed, crawl og user experience (UX)

Disse tre termer kan være kritiske for adfærden på din side for såvel dine bruger og Google. Hvis din side ikke er designet til at navigere rundt på, vil den besøgende hurtigt forlade siden igen – dette betyder højere bouncerate og lavere placeringer i Google.

Er din side tilgængelig for søgemaskiner

En klassisk fejl ved lancering af en ny side er, at man har sat noindex i roden af domænet for at fjerne muligheden for indeksering af Google. Det er et stort projekt at lancere en ny side eller relancere, så det kan hurtigt gå i glemmebogen at man satte noindex på siden. For at være helt sikker på dette ikke er tilfældet, kan du tage et kig i Jeres robot.txt fil eller gøre brug af Screaming Frog SEO Spider, som i samme omgang giver et overblik over døde links, sider og lignende ting. Jeg oplevede selv at begå denne fejl, da jeg skulle launche min rejseblog og var meget uforstående for den manglende trafik de første par dage.

Er siden tilgængelig på alle enheder og platforme

Siden skal ikke kun være tilgængelig for søgemaskiner men ligeså for de besøgende på siden, det skal betyde at hjemmesiden skal kunne tilgås fra alle browsers og enheder. Du kan med fordel benytte en af de mange Browser Checkers, hvor du får et overblik over Jeres sides funktionalitet i de forskellige browsers såsom, Safari, Opera, Firefox, Google Chrome, Internet Explorer (det benytter folk stadig), Edge osv.

Er sidens hastighed i topform fra forskellige lokationer

Hvis din side bevæger sig ud over de danske grænser, skal du være opmærksom på hastigheden for din side i udlandet. Det kan sagtens være Jeres side loader rigtig hurtigt, når du sidder nogle få kilometer fra centralen, men det kan hurtigt ændre sig hvis personen sidder på dårligt internet i Frankrig og gerne vil lægge en ordre. Enkelte keywords:

  • CDN
  • Google Speed Test
  • Pingdom tools
  • Proxy

cdn

Content Delivery Network (CDN) skal som minimum bruges, hvis Jeres webshop eller hjemmeside opererer i flere lande. Fordelen ved at benytte sig af en CDN er, at man får lagret billeder og andet fil-tungt indhold på siden tæt på kunden. Det vil sige man får placeret disse filer på servers i Frankrig, Tyskland, Polen osv, som leverer billederne til den besøgende ud fra den besøgendes lokation.

Google Speed Test viser den aktuelle status på Jeres hjemmeside, og hvilke ændringer som kan laves for at siden vil loade hurtigere. To sikre ting er altid at aktivere følgende:

  • Cache
  • Sprites

Pingdom tools viser dig hvilke filer som bruges længst tid på at loade. Man kan hurtigt få et overblik over de billederfiler, som formentlig kan trænge til at blive komprimeret og dermed nå hurtigere load. Den viser ikke kun filstørrelsen på filerne men ligeså hastigheden ved load af hver enkelt fil. Det giver den mulighed at finde frem til måske ikke så store filer, men filer hvor serveren de ligger på ikke er af særlig god kvalitet og er grunden til den langsomme indlæsningstid.

Når jeg mener Proxy, kan det være Jeres side er blevet blokeret i visse lande eller regioner. Du kan hurtigt finde frem til disse lande ved at benytte sig af en proxy og loade siden fra hvert land.

3. Opsætning af tracking og andre services

Man skal løbende evaluere sin side og hvilke forbedringer man kan foretage sig på siden, så man i sidste ende kan maksimere sin profit. Dette kan gøres ud fra informationsfyldt data og dette skal indsamles på korrekt vis. Jeg har listet en del services jeg bruger på mine egne sider og kunders, som jeg vil mene er relevant for de fleste – i hvert fald nogle enkelte.

Web Analytics

Du tænker sikkert hvorfor jeg ikke har skrevet Google Analytics? Det er det mest populære program til god indsigt i brugeradfærd og andre vigtigt oplysninger + det er gratis. Jeg har det installeret på mine egne sider og stort set alle mine kunders sider, men nogle gange kan en virksomhed blive så stor at Google Analytics ikke er godt nok. I disse tilfælde plejer jeg at anbefale Piwik eller Omniture til en meget stor virksomhed.

Efter installation af et af disse programmer, vil du blive nødt til at crawle hele Jeres side for at være helt sikker på at hver underside bliver tracket på korrekt vis.

Overvågning af oppetid

Hvis Jeres side er nede eller på anden vis ikke kan tilgås, kan det mærkes på bundlinjen med det samme. Det betyder man skal overvåge oppetiden på sin side, og efterfølgende sætte alt ind for at finde fejlen. Programmet Pingdom Tools tilbyder denne service som jeg fik fortalt lidt om før. Du kan også gøre brug af Jetpack pluginnet, hvis du er en af de mange millioner hjemmesider som er baseret på WordPress.

Retargeting og remarketing

Hvis du ikke kender til disse to termer, kan det kort forklares på den måde, at man får mulighed for at lave målrettede reklamer mod tidligere besøgende på eksterne sider såsom Google, Facebook og LinkedIn. Det giver dig mulighed for vanvittige ROI i og med de før har vist interesse for dine produkter, da de som sagt har været inde på din side. Hvis du ikke har tænkt dig at bruge penge på dette lige nu, vil det stadig være en rigtig god idé at implementere Facebook Pixel på siden, så man i fremtiden kan gå de 90 dage tilbage som Facebook i øjeblikket tillader.

Brand alert

Som virksomhed vil man gerne have kendskab til forum indlæg og hjemmesider, hvor sit firmanavn blivet nævnt og evt. kunne besvare spørgsmål eller forsvare sig over for falske beskyldninger. Ved at bruge Google Alerts, Talkwalker eller Trackur er det muligt at overvåge dit brand på hele internettet, som er super handy og smart i det man blot modtager en e-mail med et link til den givne side.

Google Search Console

Denne service er ejet af Google og giver dig adgang til data du ikke kan finde frem til andre steder. Eftersom Google valgte at “skjule” stort set alle søgeord i Google Analytics, som nu bliver vist med not provided, har du adgang til flere informationer omkring de søgeord som du får besøgende fra. Det er altså et MUST at gøre brug af Google Search Console.

Overvåg søgeord og placeringer

Når du løbende laver SEO arbejde og linkbuilding til Jeres side, skal du kunne se om dette udmunder i bedre placeringer i Google. Hvis du er en lille webshop, er det muligt at holde øje med sine placeringer manuelt ved at foretage søgninger hver anden uge. Det er dog en anden snak, hvis det omhandler en stor webshop med flere hundrede og tusinder undersider. Derfor skal du gøre brug af AccuRanker, som nok er markedets bedste tool til lige netop dette – du kan få 10 dollars gratis her.

accuranker overvag sogeord
Et eksempel på overvågning af søgeord i AccuRanker

Sociale profiler

Som virksomhed kan det være fordelagtigt at være tilstede på diverse sociale platforme, fordi dine besøgende ofte vil interagere med Jeres virksomhed på netop den platform de selv er aktive på. Det er dog vigtigt I ikke vælger at oprette Jer på for mange sociale platforme, da den nødvendige tid skal afsættes til hver enkelt profil ellers vil det ikke have værdi for Jeres brugere. En kort liste af potentielle platforme i skal være online på, som selvfølgelig kommer an på hvilken målgruppe I har:

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • Google Plus
  • Pinterest
  • SlideShare

Hvis i har planer om at afholde konkurrerer på de sociale medier, har jeg skrevet en artikel vedrørende Facebooks konkurrenceregler. Det kan også være en god idé, at

4. Schema, rich snippets og OpenGraph

De fleste tror fejlagtigt man har optimeret en side, hvis man har udfyldt sidetitel og metabeskrivelse i forhold til URl’en – det er ikke korrekt. Hvis din hjemmeside kan drage fordel af at opsætte Schema, vil det blive værdsat af brugerne og Google. Du kan læse mere omkring Schema og hvilke muligheder det giver, da jeg tidligere har skrevet omkring den seneste opdatering vedrørende nye tags til restaurationsbranchen – det finder du her.

Du bliver nødt til at tænke på de mindre features, som kan være Rich Snippet muligheder, tilføje en form for rating af produkterne eller af artikler. Du kan ligeledes optimere beskrivelse, sidetitel og billede ved specifikke delinger på sociale medier. Det kan være du gerne vil have vist en anden titel og beskrivelse på produktet, hvis en kunde deler det på deres Facebook kontra en deling på Twitter. Dette kan du gøre med OpenGraph.

Hvis dit produkt eller artikel allerede er blevet delt, kan det ofte komme i konflikt ved en opdatering af sidetitel og beskrivelse, fordi det allerede har “fecthet” data fra siden. Du kan bede Facebook om at anmode om ny data fra din side ved at gå ind på Facebook Debugger og indtaste dit link, så vil Facebook automatisk hente det nye indhold. Jeg bliver nogle gange nødt til at at trykke to gange, da Facebook ikke altid er så hurtig.

5. Boost din lancering og lav outreach

Som jeg tidligere har nævnt pålægger Google stor værdi til links, som er blevet indsat på eksterne sider og linker til Jeres side. Du kan enten vælge at købe disse links, eller benytte dig af outreach til andre hjemmesideejere, som kan have interesse i at linke til netop Jeres side. Og det er i sær ordet “interesse” som er altafgørende om I får et link, eller om i får et blankt nej eller slet ikke et svar. Jeg vil anbefale man begynder at kontakte disse hjemmesideejere i op til en måned inden launch, det kan være bloggere, informationskilder, andre webshops eller nyhedssider, som kan hype Jeres launch i dagene op til det hele sker.

Skab buzz på dine profiler

Hvis du er webredaktør på en hjemmeside, er aktiv på diverse fora eller en profil på Google Plus, Facebook, Twitter o.l kan du få gavn af at lave lidt buzz omkring den kommende lancering af siden. Det kan ligeledes være at ændre sin e-mail signatur, som sikkert bliver set end flere man lige tror, da man skriver med en del personer i løbet af en måned eller det kommer selvfølgelig an på hvor aktiv du er på e-mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *