3 tips til at få mere trafik fra Google

0 Shares

Gæsteindlæg fra Simon Nygård fra Morning Train

Uanset om du driver en blog, webshop eller nyhedsmedie, kommer du ikke uden om Google som en vigtig og signifikant trafikkanal. I mange tilfælde står trafikken fra Google for over 50% af den samlede, udefra komne trafik, hvorfor det kan være en rigtig god idé at optimere sit indhold, så man får mere trafik fra Google. I dette indlæg giver jeg dig 3 tips til at få mere trafik fra Google.

1. Skriv indhold folk allerede søger efter

Før man begynder at skrive sit næste indhold, er det en god idé at gøre sit forarbejde – for hvorfor ikke skrive om et emne, der allerede har en høj søgevolumen i Google?

For at finde ud af om det emne du vil skrive om, er noget, som folk søger efter, kan du bruge Googles eget værktøj: Adwords Keyword Planner. I værktøjet kan du smide søgeord ind om det emne, du har i tankerne, og derefter kan du se, hvor mange der søger på søgeordet eller beslægtede søgeord.

På denne blog er der tidligere lavet et blogindlæg om Facebooks konkurrenceregler, så derfor tager jeg det som et eksempel. Her har jeg smidt ”Facebook konkurrenceregler” ind i Keyword Planner, og Google giver mig følgende data:

Her kan vi se, at der er 210 månedlige søgninger på ordet: ”facebook konkurrenceregler” og henholdsvis 390 søgninger på ”facebook konkurrence” og 260 søgninger på ”konkurrence på Facebook”.

Så her har vi et emne med en fornuftig søgevolumen og en god chance for at tiltrække trafik.

2. Skriv en skarp page title og metabeskrivelse

Når du har fundet et emne du vil skrive om, skal du have skrevet en skarp page title og metabeskrivelse. Page titlen er det, som er markeret med rødt, og metabeskrivelsen er markeret med blåt.

Ovenstående er det, du bliver præsenteret for ude i Googles søgeresultater, når du f.eks. søger på  ”Facebook konkurrenceregler”. Derfor er det super vigtigt, at din titel og beskrivelse er tillokkende, så folk klikker på dit resultat og ikke konkurrententen.

Derfor kan det være en god idé at pryde titlen med et par emojis eller tegn, der skiller sig ud i mængden. Det kunne f.eks. være en af disse emojis: ✅🥇eller et tegn som f.eks. eller →.

Dog er det ikke alle emner, hvor det er en fordel at skille sig ud med emojis og tegn. Se eksemplet, når man søger på ”lån”:

Udover at skabe en fængende titel og beskrivelse skal du også inddrage dit vigtigste søgeord i page titlen, så Google ved, at din side er relevant. Så når folk søger på f.eks. ”Facebook konkurrenceregler”, ser søgemaskinen, at der i din titel står der ”Facebook konkurrenceregler”.

En dårlig titel vil derfor f.eks. være: ”Overholder du reglerne i forhold til Facebooks vilkår i 2018?”

Når det kommer til metabeskrivelsen, skal du her være fokuseret på at skabe en fængende beskrivelse, der fortæller lidt mere om, hvorfor du skal klikke på resultatet. Du kan f.eks. bruge ord som gratis, billig eller hurtig for at få folk til at klikke på resultatet. Husk at slutte af med en CTA som f.eks. ”Læs vores gratis guide her”.

3. Optimering af nuværende indhold

Når dit nye indhold har været online i et par uger, kan du begynde at optimere selve indholdet med henblik på at trække mere trafik fra Google.

Hvis du har opsat Google Search Console på din hjemmeside, kan du begynde at se data på, hvilke søgeord din landingsside bliver fundet på.

Nu har jeg ikke adgang til Search Console, men med et andet værktøj kan jeg se, at siden om Facebook konkurrenceregler ligger på følgende placeringer på følgende søgeord:

SøgeordPlaceringMånedlige søgnigner
Facebook regler for konkurrence340
Regler for konkurrencer på Facebook380
Konkurrenceregler på Facebook230

Siden ligger allerede godt placeret på alle ovenstående søgeord, dog er ingen af søgeordene anvendt i selve teksten. Derfor ville jeg prøve at se, om jeg kunne inkludere ordene på en naturlig måde.

Disse små ændringer kan ofte være med til, at søgeordene ryger op på en 1. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *