
I disse dage bliver bitcoin omtalt i stort set alle medier. Værdien skulle angiveligt være opblæst og trække associationer til tulipanboblen. Men hvorfor alt den fokus på bitcoin. Hvad med det underliggende netværk? Blockchain.
Bitcoin er blevet et yderst populært taleemne, eftersom kryptovalutaen flere gange har nået ATH (all time high). Jeg har op til flere gange overhørt den gængse sætning; ”Jeg kiggede på bitcoin sidste år, men havde ikke lige nogle penge” eller ”Jeg vidste det var et sikkert hit, men vidste ikke hvordan jeg skulle investere i det”. Jeg tror desværre ikke de ved hvad en bitcoin helt præcist er, hvordan bitcoin kommer til og hvilken bagvedliggende teknologi, som holder bitcoin og andre kryptovalutaer i gang. Blockchain.
Oversæt ordet fra engelsk til dansk og det vil give god mening. Bitcoinnetværket er dannet af flere tusinde blokke, hvor hver enkelt blok indeholder en reference til den forrige blok. Det vidunderlige ved blockchain er, at alle disse blokke er frit tilgængelige for alle i hele verden, det vil sige samtlige transaktioner kan ses af dig og mig. Vi kender dog ikke til ejerne bag de lange hash-værdier. Hvis du vil kigge nærmere på disse transaktioner, kan du tage et kig på Blockchain.info.
Derfor er bitcoin ikke en boble
Bitcoin har fordoblet sin værdi 2 gange siden starten af 2017. Bitcoin er steget 100% den seneste måned. Nogle vil mene bitcoin er en boble og inden længe, vil værdien af bitcoin brage ned til grunden og flere millioner af mennesker, vil meste størstedelen af deres investering i bitcoin.
Jeg må ærligt erkende, det ser vildt ud, men det bliver det også nødt til, når en så ung valuta (og banebrydende krypto asset) får den opmærksomhed som det gør. Jeg vil dog vove at påstå, det blot er begyndelsen og man typisk ser disse stigninger i prisen, når aktivet er så ungt og flere indser dets potentiale.
For at sammenligne bitcoin med tulipanboblen, har jeg opstillet nogle statements for, at bitcoin overhoved ikke kan sammenlignes med denne.
- Tulipanboblen blev en realitet i og med flere og flere fandt ud af den underliggende værdi, tulipanløget, kunne masseproduceres i stride strømme til ingen penge.
- Det kan bitcoins ikke. Hvert tiende minut bliver en bitcoin ”frigivet” til minerne. Det kan ikke gå hurtigere eller langsommere.
- Hvert 4 år bliver blockrewarden halveret og dermed, vil den sidste bitcoin blive minet i 2140 – der er pænt lang tid endnu.
- Bitcoin bliver kaldt en valuta for de kriminelle og værdien skulle angiveligt være baseret på handelsaktiviteten mellem de kriminelle. Da verdens største kriminelle handelsplads, hvor man kunne købe alt fra stoffer, våben og lejemord, blev lukket af FBI i slutningen af 2013. Handelsvolumen faldt stort set ikke og derefter steg den til vejrs, da kritikernes hypotese ikke holdt vand.
- Bitcoin har eksisteret i mere end 8 år – det må være verdens længste boble.
Jeg vil altså ud fra min bedste overbevisning ikke beskrive bitcoin som en boble. Jo vist, der vil næsten altid komme en korrektion efter en periode med stigninger med så højre procenter, men det burde ikke gøre bitcoin værdiløs. Dette støttes umiddelbart af Lars Seier Christensen, som er tidligere ejer af Saxo Bank og har tjent en fircifret procentsats på sin bitcoininvestering:
”Det er egentligt ikke fordi jeg ikke tror på højere niveauer på lidt længere sigt, eller fordi jeg på anden måde har tabt tillid og jeg kunne sagtens finde på at gå ind igen senere” udtaler Seier.
Jeg har sågar solgt mine bitcoins inden den nåede 7000 dollars, fordi jeg ligeledes er usikker på den kommende tid – kortsigtet. Men på lang sigt, vil jeg købe bitcoins igen og det er jeg sikker på en masse andre ligeså vil gøre.
Blockchainnetværket er en af de største opfindelser i 10 år
Lad mig kort forklare hvad blockchainnetværket helt præcist er og hvorfor denne teknologi er så uhyre vigtig. Som jeg skrev i starten af indlægget bliver hver enkelt bitcoin verificeret via blockchain. Det åbner selvfølgelig op for hackere, der vil manipulere med informationerne i blockchain. Det er dog umuligt i den forstand, at selvom nogle hackere lykkedes med at ændre informationerne på lad os sige 1000 computere, vil resten af de flere hundredetusinder opdage denne fejlinformation og gå ind at ændre de fejlagtige informationer – disse kaldes minere.
Minerne er dem som holder hele netværket i gang og bliver belønnet med bitcoins. Disse belønninger sker hvert 10 minut og sker på baggrund af avancerede udregninger (langt sværere end hvad du kan tænke dig til fra polit-studiet), som til sidst udløser en præmie til den pool af minere der hjalp til.
Hvorfor er ovenstående så vigtigt? Hvis du endnu ikke har hørt det, er det netop blevet offentliggjort, at Mærsk og IBM har påbegyndt et samarbejde med fokus på blockchain. Ifølge deres egne beregninger vil de spare flere milliarder på denne manøvre. Som artiklen skriver:
”I 2014 udregnede Mærsk, at en simpel containertransport med varer fra Østafrika til Europa gik igennem 30 organisationer og krævede mere end 200 interaktioner og udvekslinger mellem parterne.”
Det må alt andet lige gøre hele forretningen væsentlig dyrere, når organisationer og mere end 200 parter er en del af en containertransport. Med hjælp fra blockchain, kan Mærsk gøre containerens vej fra dem til kunden transparent og fuldstændig gennemsigtig for alle parter i processen, når denne bliver veldokumenteret og verificeret ved hjælp af blockchain. Når først informationerne omkring hver enkelt detalje vedrørende den specifikke container er blevet en del af blockchain, kan denne på intet tidspunkt bliver manipuleret med eller på anden vis ændret til ulempe for Mærsk. Det er ikke kun en gevinst for Mærsk, men ligeså en gevinst for de relevante myndigheder rundt omkring, der kan stole på de givne oplysninger via blockchain og sikrer sig den korrekte dokumentation om den specifikke container.
Blockchain kan distrupte adskillige brancher
Teknologien vil ikke kun distrupte pengeoverførsler og supply chain, det vil kunne forandre utallige brancher med behov for håndtering af data, der ikke skal kunne manipuleres og foregå fuldt transparent. Nogle af disse er:
- IoT (Internet of Things)
Overflødiggørelse af en central server. Sikkerhedsopdateringer udsendes til alle devices med adgang til blockchain. - Forsikring
Verificering af identiteter ved forsikringskontrakter. - P2P delebiler
De nuværende tredjeparter fjernes. Bilejere og brugere indgår smartcontracts via blockchain. - Afholdelse af valg
Fjerner alle former for stemmesvindel. Alle stemmer optælles til offentlig skue. Resultatet vil ses live eftersom floks identitet bliver bekræftet via blockchain og kan stemme hjemmefra. - Korruption i regeringer
Regeringer vil blive mere effektive. Alt bliver transparent og korruption fjernes helt. Dubai har udtalt de vil gøre alle deres statslige dokumenter tilgængelig i blockchain.
Hvem er taberne ved blockchain og bitcoin?
På nuværende tidspunkt er alle vindere, men på længere sigt vil mit bedste bud være, at bankerne er de store tabere. Bankerne lever af at være mellemmænd, når de overfører penge fra den ene ende af verden til den anden. De lever af gebyrer. Groft sagt. Det er dog ikke helt bankforretningen, der bliver disrupted af blockchainteknologien. Udlån af penge vil i min optik ikke kunne løses af denne teknologi og derfor vil kassekreditter samt lignende services fra banker, være kerneforretning om nogle år. Formentlig, vil vi inden længe se flere banker, de mest innovative og idérige, bruge flere kræfter på at indarbejde blockchain i deres egen kerneforretning. De banker som ikke formår at fornye sig, vil i værste fald være nødt til at fyre tusinde af ansatte.
Jeg ved ikke præcist hvordan dette skal gøres, men direktørerne i bankerne er ikke dumme. Deres forretning har aldrig været truet på samme måde før. Flere virksomheder begynder at gøre brug af blockchainteknologien og der ser ud til bankerne ikke vil benytte denne teknologi, fordi den er associeret med bitcoin og derfor ingen interesse for dem. Det er ærgerligt.
Slutteligt vil jeg nævne nogle af de virksomheder, der på nuværende tidspunkt benytter sig af blockchain. Det er bla. JPMorgan, Microsoft, Toyota, IBM, EY, Intel. Denne liste vil kun blive længere i takt med det bliver mere udbredt.
Skriv et svar