
Når man vælger webhotel, så er det typisk en række klassiske faktorer, som man vælger på baggrund af. Det kunne f.eks. være plads, CPU, antal hjemmesider på samme webhotel, mulighed for SSL, prisen osv.
Disse ting er selvfølgelig også vigtigt, men der findes en række andre mere tekniske faktorer, som man også bør overveje, når man vælger webhotel.
Det er disse som vi skal kigge på i denne guide.
Mulighed for DNSSEC
DNSSEC har egentlig været muligt længe, men det er ikke alle webhoteller, der er begyndt at understøtte det.
DNSEC er ”DNS Security” og det dybest set en sikring mellem dit webhotel og dit domæne som gør, at hackere ikke kan forfalske og manipulere med din DNS.
Når du vælger webhotel, bør du undersøge om det webhotel kigger på understøtte DNSSEC, da det er en teknologi, som med sikkerhed bliver obligatorisk i fremtiden.
Du kan teste din hjemmeside med sikkerhedstesten fra dk-hostmaster og finde ud af, hvilke sikkerhedstiltag du kan gøre på din side (deriblandt DNSSEC).
Antispam- og malware-software
Der er ikke noget værre end at modtage spam-mail hvert minut 24/7. Alle der har en hjemmeside med tilhørende e-mail på ens domæne, har med garanti oplevet det, men faktisk afhænger mængden af spam meget af den server og det webhotel du ligger på.
Webhotellet kan nemlig gøre meget for at dæmme op for den spam du får, og det er vidt forskelligt, hvor gode de enkelte webhoteller er til det.
Hvis du har en eksisterende hjemmeside og mails, kan du således opleve at du fra den ene dag til den anden får betydeligt mere spam, hvis du vælger at skifte webhotel.
Det sker fordi det nye webhotel du er kommet til, ikke har den samme software eller kontrol, som det webhotel du lå på før.
Når du vælger webhotel, er en vigtig faktisk derfor, at du vælger en udbyder, som dæmmer op for spam på en effektiv måde, så du ikke drukner i spam.
Nu skrev vi godt nok, at det ikke var noget værre end spam, men det passer jo ikke helt. Det er selvfølgelig værre at få ens hjemmeside hacket og placeret malware på den, så den enten går ned eller bliver ufrivilligt brugt til at sende spam up.
Dette kan webhoteller igen beskytte dig imod med det rette software. F.eks. tilbyder en del webhoteller Imunify, som er et program der hele tiden scannet dine filer på din side, for at sikre, at de ikke er inficerede. Imunify beskytter dig desuden løbende mod hacker-angreb ved hjælp af en række regler, som gør det svært at hacke din kode.
Du kan læse mere om de forskellige webhoteller og hvad de tilbyder i forhold til anti-spam i denne artikel om webhoteller fra Billig-Webhosting.dk
Serverbelastning
En server er ikke bare en server, og der er storskel på, hvor hurtige de er og dermed, hvor mange kunder de kan håndtere på samme tid.
De fleste webhoteller i dag er nemlig det man kalder for ”shared”-hosting, og det betyder, at du ligger på en server sammen med en række andre hjemmesider.
De andre hjemmesider påvirker serveren og optager ressourcer, og er der for mange webhoteller på samme server, kan det derfor gå ud over hastigheden, hvis serveren er overbelastet.
Du bør vælge et webhotel, hvor udbyderen ikke overbelaster deres servere, da det vil sikre dig den bedste performance. Det kan dog være svært at finde ud af, om serveren er overbelastet, og spøger du udbyderen vil de med sikkerhed sige, at de ikke overbelaster deres servere.
Det bedste du kan gøre, er at spørge nogle du ved har en hjemmeside hos udbyderen og høre, hvad deres erfaring er. Måske de tidligere har været hos andre udbydere og enten har oplevet bedre eller dårligere hastighed hos den nye udbyder.
Jeg er virkelig glad for at sige, at det er en interessant artikel at læse